Så sandt! BT om: Smid FNtropperne ud af Libanon

 

Jotam Confino

Smid FNtroppern ud af Libanon

Det internationale samfunds hykleri blev endnu engang udstillet i denne uge, da to FN-soldater (UNIFIL) kom lettere til skade i Sydlibanon.

Soldaterne blev bedt om at evakuere deres udkigspost, da Israel ligger i åben krig med Hizbollah i samme område. UNIFIL nægtede at evakuere deres tropper, hvorefter Israel angreb posten.

De sædvanlige anklager om krigsforbrydelser blev copy plastet fra propagandamaskinen, der har til formål at stoppe kampen mod Hizbollah og de andre terrororganisationer, der dagligt forsøger at udslette Israel.

UNIFIL-styrkerne ser altså ikke bare passivt til, mens verdens største terrororganisation begår daglige krigsforbrydelser. De er nu en decideret forhindring for de israelske soldater, der forsøger at rydde området for terrorister.

For at forstå absurditeten og inkompetencen hos UNIFIL, må vi dykke ned i historien. Noget der ikke just er populært i dagens debatklima. Man skulle nødigt bruge fakta og historie til at underbygge sine argumenter.

Ikke desto mindre: Fra 1968 og i årene efter udførte terrorgruppen PLO adskillige angreb mod israelere fra deres nye base i Sydlibanon.

D. 11. marts 1978 infiltrerede 11 palæstinensiske terrorister Israel via havet fra Libanon og kaprede en israelsk bus, der var på vej mod Tel Aviv. 38 civile, inklusiv 13 børn, blev slagtet i, hvad der senere blev kaldt for »Kystlinje Massakren«.

Sidenote: Det Palæstinensiske Selvstyre og UNRWA skolebøger hjernevasker i dag børn til at tro, at Dalal Mughrabi, en af terroristerne bag massakren, er en rollemodel for dem. Bare hvis man er i tvivl om, hvor massivt et omsorgssvigt de palæstinensiske børn er udsat for.

Tre dage efter massakren senere indledte Israel »Operation Litan« (opkaldt efter Litani floden i Libanon): en landinvasion af Sydlibanon for at fjerne PLO-terrorister. 

Mindre end to uger senere blev de første FN tropper udstationeret i Sydlibanon for at implementere FNs sikkerhedsråds resolution 425 og 426, der de facto skulle gøre en ende på kampene mellem PLO og Israel, og sikre varig fred.

Troppernes opgave bestod i at genetablere sikkerheden, assistere den libanesiske regering i at overtage kontrollen med området og sørge for at overse israelske troppers tilbagetrækning, hvilket de gjorde senere på året.

Men siden da har soldaterne fejlet mere end nogen anden fredsbevarende styrke i moderne tid. Israel invaderede Libanon endnu engang i 1982 efter at PLO fortsatte deres terrorangreb fra Sydlibanon.

Invasionen resulterede i Hizbollahs fødsel, og Israel fortsatte med at besætte området i 18 år, indtil man trak sig helt tilbage i 2000.

I 2006 kidnappede Hizbollah to israelske soldater og slog yderligere tre ihjel i grænseområdet mellem Israel og Libanon, hvilket førte til endnu en israelsk land invasion.

Endnu en resolution blev vedtaget af FNs Sikkerhedsråd -1701- hvor FN tropper nu skulle sørge for at Sydlibanon forblev fri for væbnede grupper. Det præcis modsatte skete.

Hizbollah voksede sig til at blive verdens største terrororganisation og tog kontrollen med Sydlibanon for øjnene af FN-tropperne og resten af verden. De har med andre ord pisset på de fredsbevarende styrker og på FNs Sikkerhedsråd i 18 år i træk. 

I 2018 fandt Israel underjordiske tunneler, der krydsede grænsen fra Sydlibanon ind til Israel. Man skal være ualmindelig naiv for at tro at FN-tropperne ikke har vidst præcis hvad der er foregået de sidste 18 år.

De mængder af våben, Israel finder i civile områder, hvor Hizbollah opererer i Sydlibanon, vil få de fleste mindre landes militær til at blegne ved siden af.

I det seneste år har tusindvis af FN tropper bogstaveligt talt stået og kigget på, at Hizbollah har affyret over 9.000 raketter, missiler og droner mod Israel, langt de fleste over civile områder.

53 mennesker er blevet slået ihjel i de angreb, inklusiv 12 børn i Golanhøjderne. Intet ramaskrig fra FN, ingen indgriben fra FN-tropperne.

Og nu hvor Israel langt om længe forsøger at råde bod på den skade, som troppernes inkompetence har medført, nægter de at evakuere, og sætter dermed deres liv i fare. 

Det skal selvfølgelig fordømmes internationalt, det er klart. Lad tropperne fortsætte med at drikke kaffe og spise hummus i deres baser, så de kan overse Hizbollahs krigsforbrydelser og lade som om de gør nogen som helst gavn. 

Hvis man som seriøs iagttager af Mellemøsten i ramme alvor foreslår, at tropperne skal have endnu en chance for at være en del af løsningen, når krigen er slut, har man enten ikke åbnet en historiebog, eller også er man dybt naiv.

FN har intet at gøre i Sydlibanon. Det er på deres vagt, at Hizbollah har haft ro og fred til at forberede og starte den krig, der koster civile liv i Libanon.