20 Års Bryllupsdag!
                            12 Oktober 2005      
        


      

Så var der tid at fejre den store dagen! Du som kender os vel ved at jag bad til Herren i 20 år inden det underfulde
bønnesvaret kom, og nu har det gået  20 år mere i den underfulde opfyldelsen av Guds løfter. Som jag sagde vid vores
kobberbryllup, så var det ikke helt nemt for Gud at finde en hustru til Yngve. Hun skulle kunne ordne med mad for det
kunde han ikke Det kan jo de alle flest koner men nu er det sådan at Yngve vil tjene sine egne penge og han har en
svag krop og svært med at klare tingene - så hun må kunne gå med på arbejdet! Og ikke nok med det, hun må også
være udadvendt og kunne omgås vores gæster her i DK men også på Ôland, for Yngve er jo av natur indadvendt og
har svært vanskeligt ved at møde personer han ikke kender eller set tidligere - så hun behøver være en rigtig vertdine!
Så  er også sådan at Yngve elsker skønhed, naturlig skønhed, så Han tænkte jeg må tage den smukkeste af alle kvinder
til hustru for Yngve. Alt det her og lang mere, gav Gud mig som bønnesvar i Marie. Hvilken gave!!

 

Tekstboks: v7 Vældige vande kan ikke slukke kærligheden, floder kan ikke skylle den bort. Hvis en mand gav al sin rigdom bort for kærlighed, ville man da ringeagte ham?

Tekstboks: Kærligheden v1 Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. v2 Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. v3 Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen  til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet. v4 Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. v5 Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. v6 Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. v7 Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. v8 Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. v9 For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, v10 men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. v11 Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. v12 Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud. v13 Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.