Jesu sejr og vores sejr.

Det findes et forhold mellem byerne Jeriko og Aj. Dette forhold ligner det mellem Golgata og den fortsatte vandring med Jesus i vores liv. Sejren i Jeriko var den fulde sejer en gang for alle som med Jesu sejer på Golgata. Det er fuldbragt! Med Aj derimod blev det en kamp om at overvinde, som først lykkedes i andre omgang. Dette havde sin grund i hvordan man havde tilegnet sig sejren ved Jeriko.

Efter jerikosejren blev man overmodig. Man borde forstået at sejren var et resultat af Guds direkte indgriben, men i stedet for begyndte man regne på menneskevis og med mennseskestyrke. Hvor mange behøver vi sende? Hvor mange behøver vi umage? Man fandt hurtigt ud af at to til tre tusind mand var nok et passende antal. Hele folket behøvede ikke drage derhen!

Du kommer aldrig at få os som vil stå for Herren med i disse beregninger og end mindre at sige det. Du kommer aldrig at få os at sige at det er lige meget om du er med eller ikke. Det betyder faktisk alt for dig! Hvad? At du er med HERREN og strider med ham!

Hele folket er Herrens hær, spædbørn, børn, ungdom, men og kvinder, gamle – alle har sin plads og funktion – at stå indfør HERREN! Alle gør ikke det samme, men alle kan være med i det samme.

Det indebær ikke nødvendigvis, at du skal eller kan være med på alle møder, men du kan være med i ånden, selv når du ikke er nærværende. Ikke være mod, men med! Det findes altså ikke nogen plads for at være med til det du kan li og sortere bort det du ikke kan li, uden det er helheden du behøver for at vokse Guds vækst. Husk på at den Gud som lader sin sol skinne over onde og gode, også fører tunge skyer ind over horisonten og lader det regne indimellem.

Grunden til nederlaget ved Aj var, at der var en mand som tog med sig fra Jeriko, det som Gud havde lyst i band. ”Akan svarede Josua: ”Ja det er mig, som har syndet mod Herren, Israels Gud. Således gjorde jeg: jeg så imellem byttet en prægtig babylonisk kappe, 200 sekel sølv og en guldtunge på halvtredsindstyve sekel; det fik jeg lyst til, og jeg tog det; se det ligger nedgravet i jorden midt i mit telt, sølvet nederst.” Jos. 7: 20-21

Grunden til nederlagene i vores liv er fuldstændigt den samme! Vi tager med os ting og sager, som Gud lyste i band ved Golgata gennem at lægge det på Jesus, og bærer dem videre hjem til vores telt. Der i mitten i teltet – i vores hjertet – opbevarer vi denne ondskab. Selv om mennesker ikke altid ser det så går det ikke at skjule disse ting for Gud, hvor dybt vi end graver. Derfor er det langt bedre at grave op og bekende for HERREN vores overtrædelser og overgive til Gud disse ”babyloniske prægtigheder”, som i Guds øjne er vederstygligheder. ”At dølge sin synd fører ikke til held, men bekendes og slippes den, finder man nåde” Ordsp. 28:13 Derefter: ”Ræk spydet i din hånd ud mod Aj; thi jeg giver det i din hånd!” Jos. 8:18 Gud vil gi os sejer over kødet! Gud vil lade os vandre i Ånden!

Da David vandt sejer over Goliat, så brugte han kun en sten, selv om han havde samlet fem stykker af de glatteste ved flodlejren. Han ramte Goliat i hovedet så stenen trængte ind i panden og så brugte han Goliats eget sværd til at gi ham dødsstøten. På samme vidunderlige måde vandt Jesus sin sejer over Djævelen med et eneste angreb hvor han trampede på slangens hoved og gav han dødsstøten med hans eget sværd – døden! Jesu sejer er hvor sejer, men vi har også en kamp at udkæmpe og her har vi brug for alle de fem stener vi samlet op ved flodlejren.

Vi behøver sejre i vores kamp mod synden og da kan vi behøve mere end en sten. Vid Guds flodlejer findes der stener nok for at sejre i hver end kamp. Som den store sejren ved Jeriko var en forudsætning for den ”lille” sejren ved Aj, så er Jesu sejer på Golgata, forudsætningen for sejren i vores liv.

”Så lad da også os, som har en stor sky af vidner omkring os, lægge alt bort, som tynger, og synden som så let hilder os, og lad os med udholdenhed ile fremad i det kapløb, vi har foran os, mens vi retter vort blik mod Jesus, troens banebryder og fuldender, som for at få den glæde, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse skammen, og som nu har taget sæde på højre siden af Guds trone. Ja på ham, som har tålt en sådan modsigelse af syndere, skal I tænke, for at I ikke skal blive trætte og modløse i jeres sjæle. I jeres kamp mod synden har I endnu ikke stået imod indtil blodet, og I har glemt formaningen, der jo taler til jer som til sønner; min søn! Lad ej hånt om Herrens tugt, bliv ej heller modløs, når du revses af ham: thi Herren tugter den, han elsker, straffer hårdt hver søn han har kær.” Heb. 12:1-6

Det var på dette område Saul missede. Han begyndte i Ånden men sluttede i kødet!  I 1 Sam. kapitel 13 møder han op på offerpladsen – Golgata. Han kunde ikke vente på Samuel her på offerpladsen, uden tog sagen i egen hånd. Selv om det kan se ud som om Gud er sen på den, så har han aldrig kommet for sent. Derfor er det meget vigtigt at tage Herrens befalinger på dybeste alvor og gøre som han har sagt og vente på ham. Jesu ofrede sig for os og vi kan aldrig ofre noget for vore synder  af os selv. Vi må blive ved Golgata så at Jesu sejer, bliver vores sejer! I kapitel 15 møder os på nyt Saul i en yderst alvorlig situation, nu i kampen mod Amalek! Guds befaling var: Slå Amalek og læg band på dem og på alt, hvad der tilhører dem! Men Saul spar det bedste! Og end værre, for at ofre det til Gud! Som vi sagt tidligere om de babyloniske prægtigheder, så må vi her sige det samme om det bedste fra Amalek: det er vederverdigt for Gud! ”Kødets attrå er jo fjendskab imod Gud, thi det bøjer sig ikke under Guds lov, og det kan heller ikke gøre det; de, som er i kødet, kan derfor ikke tækkes Gud” Rom 8: 7-8  Det som bliver sparet af vores eget ved Golgata kommer siden hen at slå ud i fuld kraft i kødet i vores moralske liv med frygtelige ting som følge. Derfor bliver det nød-vendigt at vende tilbage til Golgata og lade Jesu sejer slå igennem i vores liv med død over synden.

Sauls store mistag var at forsøge forklare og bortforklare synden og overtrædelsen. David, som også faldt i store synder, gjorde det helt anderledes og bekendte sin synd. Saul miste kontakten med Gud, David fik den igen! Oprettelsens vej gik igennem renselse fra synd i hjertet, han fik en ny og stadig ånd med ny glæde over Guds frelse og til støtte en villig ånd!

Kære bror og søster, du står ikke alene i kampen mod kødet – Amalek – det er en helt ved din side! ”Josua gjorde som Moses bød, og rykkede ud til kamp mod amalekitterne. Men Moses, Aron og Hur gik op på toppen af højen. Når nu Moses løftede hænderne i vejret, fik israelitterne overtaget, men når han lod hænderne synke, fik amalekitterne overtaget. Og da Moses hænder blev trætte, tog de en sten og lade under ham; så satte han sig på den, og Aron og Hur støttede hans hænder, hver på sin side; således var hans hænder stadig løftede, til solen gik ned, og Josua huggede amale-kitterne og deres krigsfolk ned med sværdet. Da sagde Herren til Moses; ”Optegn dette i en bog, for at det kan mindes, og indskærp Josua, at jeg fuldstændig vil udslette amalekkitternes minde under himmelen!” Derpå byggede Moses et alter og kaldet det: ” Herren er mit banner!” og han sagde: Der er udragt hånd på Herrens trone! Herren har krig med Amalek fra slægt til slægt!” 2.Mos 17 9-16 Moses hænder kunde blive trætte, meget trætte – men da kom brødrene til hjælp! Jesu hænder udragt fra Guds trone, udragt også til dig, bliver aldrig trætte! Derfor kan du sejre ved HAM!!!