”Tre ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke; ørnens vej på himlen, slangens vej på klipper, skibets vej på havet, mandens vej til den unge kvinde.” Ords. 30: 18-19

Da skriften her taler om ørnenes vej på himlen vil den vise på Guds omsorg. Når mennesket faldt i synd og stod der vingeklippet på marken uden evne til at nogensinde mere komme til at løfte, så overgav Gud ikke mennesket til sig selv for altid. Han stod der ikke undrende, hvad skal jeg nu gøre og hvad skal jeg nu finde på. Nej der fandtes en frelsesplan i den himmelske verden, en tanke fra Guds side, fredens tanker af fremtid og håb. Tanken om nye svingfjer! Lad os dog først se på Guds bærende vinger. ” Dette skal du sige til Jakobs hus og kundgøre for Israels børn: I har set, hvad jeg har gjort med ægypterne, og hvorledes jeg bar eder på ørnevinger hid til mig. Hvis I nu vil lyde min røst og holde min pagt, så skal I være min ejendom blandt alle folkene, thi mig hører hele jorden til, og I skal blive mig et kongerige af præster og et helligt folk! Det er de ord du skal tale til Israels børn!” 2 Mos. 19: 3-6 Det er altså Guds ørnevinger som førte os ud til ham.  Til Ham! ”Thi af nåden er I frelst ved tro; det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven.---” Ef. 2:8  Gud har aldrig tænkt at vi skulle være nogle jordbundne stakker som han altid havde problem med, uden hans tanke var at vi skulle få del i hans herlighed og kunne være sammen med ham om den himmelske verdens virkeligheder. Men hellighed går altid foran herlighed, derfor fører han os ud i en ørken, hvor han kan tale os kærligt til, som Hosea udtrykker det. Esajas siger det samme: ”Trøst, ja trøst mit folk, så siger eders Gud, tal Jerusalem kærligt til og råb kun til det, at nu er dets strid til ende, dets skyld betalt, tvefold staf har det fået af Herrens hånd for alle sine synder. I ørknen råber en røst: ”Ban Herrens vej, jævn i det øde land en højvej for vor Gud! Hver dal skal højnes, hvert bjerg, hver høj skal sænkes, bakket land blive fladt og fjeldvæg til slette. Åbenbares skal Herrens herlighed, alt kød til hobe skal se den. Thi Herrens mund har talet.” Es 40: 1-5 Hvis du undres hvordan det her skal gå til for dig som er så svag, så matt og kraftløs, så lad os læse videre om de nye svingfjer: ”Hvorfor siger du Jakob, hvi taler du, Israel, så: ”Min vej er skjult for Herren, min ret gled min Gud af hænde” Ved du, hørte du ikke, at Herren er en evig Gud, den vide jord har han skabt? Han trættes og mattes ikke, hans indsigt udgrundes ikke; han giver den trætte kraft, den svage fylde af styrke. Ynglinge trættes og mattes, ungersvende snubler brat, ny kraft får de, der bier på Herren,

de får nye svingfjer som ørnen; de løber uden at mattes, vandrer uden at trættes.” Es.40: 27-31

Så til slangens vej på klipper. Da mennesket faldt i synd var slangen meget aktiv, han gjorde alt han kunde for at lokke, friste mennesket og fordreje Guds Ord, så at hun skulle falde, hvilket også lykkedes. Han havde nok ikke beregnet hvad denne ondskab ville koste for ham selv, da Gud tog fra ham en stor del af hans mulighed at komme frem på – han mistet benene – og måtte nu gå frem på sin bug. Dette kunde kun gøres med den slingrekurs vi så godt kender. Efter han, har mange prøvet det samme: man har forvrænget Guds Ord og sat spørgsmålstegn hvor Gud har sat udråbstegn og mistet evne til at gå den lige vej og slingrer sig frem gennem livet. At ikke tage Guds Ord alvorlig fører altid med sig store omkostninger! Nu er det så med slangen, at trods sit handikap har han lykkes at bestige frygteligt høje bjerge, og klippe efter klippe har han lagt under sig og sin magt. Den ene løgnen har taget den andre i denne slingrekurs og mennesket har stået der paralyseret og fulgte med i hans bevægelser med frygtelige tragedier som følge. Ingen klippe har været den samme efter hans fremfart, naturen har skændes så herligheden har gået tabt og udsigten mod det himmelske har blevet ødelagt. Når Jesus taler om mennesket i denne frygtelige situation siger han: ”I har djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad der lyster jeres fader. Han har været en morder fra første færd, og han står ikke i sandheden; thi der er ikke sandhed i ham. Når han taler løgn, taler han af sit eget; thi han er en løgner, ja løgnens fader.” John 8:44

Vi har set slangens vej, på den ene klippe efter den andre og des uhyggelige konsekvenser, men nu skal vi følge med på en klippe, hvor der sker noget højst uventet! Golgataklippen! Som altid lægger han ud med sin slingrende adfærd men her kommer han at møde Manden med den lige kurs – kvindens sæd – JESUS KRISTUS – som skal knuse hans hoved! Jesus kommer med sit; sandelig, sandelig siger jeg eder! Her behøves ikke nogle eder eller kraftudtryk, uden hans person garanterer at det han siger passer. Vi har at gøre med; vejen, sandheden og livet! Når vi nu følger ham på smertens vej så ser vi hvordan sandheden gang efter gang trænger igennem, hvordan spørgsmåls-tegnen bliver udrettet, menneskets slingrekurs brydes af Jesu lige vej! Slangen møder sit øde – hammeren er ved at falde!

Allerede Judas Iskariot måtte kaste ind handsken! Ypperstepræsten og hans falske vidner får ikke vidnesbyrdene at hænge sammen! Herodes og Pilatus – uvennerne som denne dag blev venner – kan ikke overgive Jesus med deres klæder, de bliver nød til at gi ham hans egne tilbage, når han føres ud til at korsfæstes. Herodes havde håbet at han skulle gøre noget tegn, men intet tegn blev ham givet. Pilatus troede sig eje magt, men står der fuldstændigt magtesløs indfør korsfæstråben, som bliver alt stærkere. Det hjalp ikke med at vaske hænder, når det var hjertevask, det var brug for. Som Jesus selv, givet ypperstepræsterne sandhedens ord som kunde bruges mod ham, aflagde han også nu indfør Pilatus den gode bekendelse. Den lige vej ligger foran ham helt ind i døden på et kors!

Jeg vil også sige noget om at bære byrder. Slangen har altid lagt byrder på mennesket - syndebyrder og sygdomsbyrder. Vi kender alle til at bære på synd og sygdom. Her kommer han – Guds Lam – som er villig at gå ind under vores byrder og bære dem alle sammen i sit legeme op på korset og nagle dem fast der. Kan du se ham allerede i Getsemane have hvor han kæmper en bønekamp som ingen anden har gjort, når byrden blev lagt på ham og han begynder at svede blod. Samme ord bliver nemt tre ganger inden kampen er vundet og byrden lagt på hans krop. Kalken skulle drikkes! Her fandtes dog en engel fra himlen som styrket ham, hvilket ikke var tilfældet på Golgata der han ene og alene bar din og min synd! Faderen vendte sit øje fra ham i denne skrækkelige syn! Månne ikke det sidste var det værste! Dog betror han sin ånd i Faders hænder! Inden havde han udråbet: Det er fuldbragt! Så udåndede han! Krigsmændene stak et sværd i hans side derfra kom det ud blod og vand! En renselsesflod, en livsflod for hver der påkalder Jesu navn!

Undres ikke over at forhænget i templet flængedes i to stykker, fra oven til nederst – vejen var indviet og åbnet ind i det allerhelligste, ja ind i selve himlen! Undres ikke over at jorden skjalv, klipperne revnede og graverne åbnedes og at mange af de hensovede helliges legeme opstod! Og undres ikke over at slangens hoved blev fuldstændigt knust! JESUS SEJREDE!!!

Skibets vej på havet? Her har du et skib vares navne står skrevet på stæven: Dan Yngve Vilhard Stenfelt. En svag båt som kæmper mod bølgerne, over tidens hav, for at nå den evige havnen. På dit skib står det et andet navn ellers er vi under samme kår. Hvordan skal det gå? Det er afhængig af mange ting men når man ser nærmere på det,  så bliver man klar over at det er nogle ting som absolut må være i orden, hvis det hele ikke skal ende som et vrag. Hvad med tætheden? Lækker skrovet eller kan den holde vandet udenfor? Noa bestrøget arken både indvendig og udvendig. Det fandtes et sammenhæng mellem det indre livet og den ydre adfærd! Bestrygning af kun den ene side var ikke nok og i det stormvejr som venter os alle, er det fuldstændig nødvendig med et indre liv som fungerer i det ydre! Ellers kommer hele båden at genemdrænkes af denne verdens vande og vi går til grunde! En anden vigtig ting vil jeg belyse. Vi er alle skipper på vores egen båt, Gud har lagt et ansvar for vores liv i vores hænder. Vi har vores sjæl i vor hånd! Farvandene er svært vanskelige og vi har ikke sejlet her før, så vi trænger til hjælp for at navigere, derfor er der en god idé, ja en nødvendighed, at ha lods ombord. Det findes en lods som kender vært grund og vær fare, han har sejlet her tidligere. Han kender ikke bare forledens besværligheder uden også bådens skrøbeligheder og er i stand til at føre os – dig og mig – sikkert igennem tidens vand. Lodsens navn er JESUS! Anråb ham og han er der med sin assistance!

Af disse ufadtbare ting som man kan undre sig over er måske mandens vej til den unge kvinde den mest uutgrunlige. Her findes ikke nogle rationelle forklaringer der må til erfaring hvor vi lærer den kærlighed at kende som Gud har til os og kommer til tro på den. Det er jo sådan at han har elsket os først og derfor elsker vi. Man kan ellers være i tvivl om hvem som tager initiativet i et kærligheds-forhold men her er ingen grund til det. Det var Gud som så elsket verden, at han gav os sin enbårne Søn, Jesus! På samme måde som der blev taget et ribben ud af Adam for at danne Eva, så blev der taget en brud ud af Jesus til at danne en ung kvinde, en ren brud, en ny skabning i Kristus Jesus! Hans vej til os gik igennem det blødende hjerte som brast for os! På andre siden graven stod han der med en brud frikøbt med hans eget blod! I denne tid som er en trolovningstid mellem manden og den unge kvinde går det ud på at vi skal lære ham at kende! Bryllupsfesten ligger foran!

”Lad os glæde og fryde os og give ham æren; thi Lammets bryllupsdag er kommet, og hans brud har gjort sig rede. Og der blev givet hende en skinnende ren linnedklædning at iføre sig; thi linned-klædningen er de helliges retfærdige gerninger. Og han siger til mig: ”Skriv: Salige er de, som er indbudt til Lammets bryllupsmåltid.” Og han siger til mig: ”Dette er sande Guds ord.” Åb 19: 7-9 Ved Lammets bryllup er påklædningen bestemt, en fodsid skinnende ren linnedklædning som udstråler en indeboende herlighed given fra ham til henne. Det er Lammets herlighed som spejler sig i bruden! Intet kan måle sig med dess glans!

Vi vil nu gerne ha et frelses og helbredelsesmøde. Det er det også grund til! Grunden er Jesu sejer på Golgata. Jesu blod renser fra al synd og i hans sår findes der lægedom! Det fuldbragte værk gjorde en forskel i himlen, en forskel på jorden og en forskel under jorden! Nu er det spørgsmål

om det også skal få gøre en forskel i dit liv? Skal Jesus få lov til at forvandle dig, ændre på det som ikke er i orden i dit liv? Hans sjæl hungrer og tørster efter dig, han vil ha dig som en brudesjæl, hvor kærligheden mellem ham og henne, i et trolovningsforhold, hele tiden opflammes og styrkes. ”Fordi hans sjæl har haft møje, skal han se det, hvorved han skal mættes.” Es. 53:1 ”Man må ikke stedes for Herrens åsyn med tomme hænder”, siger Gud gennem Moses i 5 Mos.16:16, men som vi tidligere sagt har du din sjæl i din hånd og du kan overgive den, med alt hvad du er og har til Jesus. Han deler ikke hjerteplads med nogen, han selv vil ha hele dit hjerte!

Når Jesus kom til tempelpladsen, hvor det tempel låg som skulle være et bønehus for alle folkeslag, mødes han af vekselereres bord og duekræmmernes bænke. Han var nød til at rydde op i denne røverkule og han tillod heller ikke nogen at bære sin egen byrde igennem helligdommen. Det var andres byrder som skulle bæres! Som Galatebrevet udtrykker det: ”Bær hverandres byrder; således opfylder I Kristi lov.” Gal. 6:2. Hvordan ser det ud på din tempelplads,  på forgården – har Jesus fået vælte borden og bænkene så at pladsen er ryddet for det som den var tænkt for? Når pladsen var ryddet kom blinde og lamme til ham i helligdommen, og han helbrede dem! Jesus Kristus er den samme i dag, men templet behøver være ryddet for profiten.”Vi har et alter, som de, der tjener ved tabernaklet, ikke har ret til at spise fra”  Hebr. 13:10  Det betyder ganske enkelt at, vi må lægge vores ønsker til side og hvad vi kan få ud af det for egen del, for at hans vilje skal ske. Det tempel, vor krop, som vi bær med os, må også være i funktion udenfor byporten, i hverdagslivet og der bære Jesu forsmædelse.

Når Jesus blev indbudt til farisæeren Simon´s hus gav Simon helt sikkert den bedste forplejning og de bedste retter. Men der kom en til! ” Og se, der var en kvinde, som var en synderinde i byen; da hun fik at vide, at han sat til bords i farisæerens hus, gik hun derhen med en alabasterkrukke med salve; og hun stillede sig grædende bag ham, ved hans fødder, og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med salven.” Luk. 7: 37-38 Den kærlighed hun viste bevægede Jesu hjerte ” --- og han sagde til hende: ”Dine synder er dig forladt!” Jesus havde også noget at sige til Simon og han har også noget at sige til dig! Er det ord om noget og nogen som du behøver blive opmærksom på eller er det ord om tilgivelse? Når Gud har sagt at du skal tale til Klippen så er det frygteligt farligt at slå! Når Gud har sagt at du skal elske din broder og søster så er det dødens farligt at hade! Kysset til Jesu fødder må ikke blive en Judas-kys!

Vi ser at Jesus har en hård og en blød linje. Hård over for synden men blød over for synderen! Han elskede ret og hader uret! ”Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusser hans vrede op. Salig hver den, som lider på ham!” Sl. 2:12 Alt handler yderst om kærligheden til ham! I dag spørger han dig som han gjorde med Peter: Elsker du mig? I vores danske Bibel står der under verset en stjerne med teksten: måske skal der læses: ”Kys hans fødder.” Lad os gøre det på vores personlige måde og vise han kærlighed og troskab! AMEN!