Island er landet som kan standse al luftfart i flere dage. Når Marie og jeg skulle til Azorene den 14. April så var det lige hvad som skede. Island er også landet som siger velkommen til sine gæster med den mest vidunderlig udsigt fra flyets vindue når man nærmer sig Keflaviks lufthavn. Sådan var det for Thommy og mig da vi den 11 Juni ankom på vores fotorejse.

Vi fik fat i vores lejede bil og kom til det rum som stod i vente for os i Reykjavik. Værelset kostede 73000 kr. for sju dage! Islandske vel at mærke! Efter en god nats søvn var vi rede til det store, at udforske Island. Vi begyndte med at  skaffe islandsk valuta, vi kunde jo ikke få det med hjemmefra og her viste det sig at alle bankomaterne var lukkede. Efter to timer fandt vi en åben i den mindre lufthavnen inde i byen. Vi var nød til at have penge til benzin og andre fornødenheder, 189kr literen!

Så var vi klar til at se! Vi skulle jo se asken, vulkanerne, gejserne, vandfalden, hestene og fårene.Alt dette fik vi se og meget, meget mere, i den mest vidunderlige natur. Vores opgave var at fotografere og kamrene fik arbejde hele tiden hvor hukommelseskortene hurtigt blev fyldt op, i hvert tilfælde for Thommy, som fotograferede hele tiden i RAW format. Jeg var lidt mere beskeden og tog det meste i JPEG.

En af de store oplevelserne på rejsen var asken. Den aske som hindret alt flyv i så mange dage og hindret os, Marie og mig at komme til Azorerne. Vi fik den  at kende i øjne, næse, mund og ører og på vores kære lejebil var lakken dækket til af den. Det var lige før vi ikke kunde se, lugte, smage eller høre på normalt vis. Det gælde om at tage nogle hurtige kort og ind med kameraudstyret og os selv ind i bilens trygge omgivelser.

Fuglene var noget af sig selv der over! En dag var vi ude for at fange lundefugle. Jeg kan godt forstå hvorfor de altid er ståendes på en klippehylde på bilder. Vi prøvede at få dem i flygt men så fort man fik ind dem i objektivet så var de borte, de kastede sig med en utrolig hastighed fra den ene side til den anden. Og båden som skubbede op og ned så man var nød til at holde sig fast gjorde ikke øvelsen nemmere. Nogen blev det til men ak så svært. Da gik det nemmere med strandskaderne og rødbenen som nok var gal på os fordi vi var så tæt på dem, men det hører jo til lejen.

En dag var vi vest på til Snæfellsnæs hvor naturen slog alle rekorder. Vi fik se den sneklædte top inden den drog sig sammen i dis som i en kappe omkring sig. Det var opsat skilter mod fugle ikke i luften, men på vejen! Det hjalp os ikke da de slog til mod os fra luften! Det var havsterner i hundredvis, ja måske tusindvis. Og os var de efter! Vi var også efter dem! Så her blev det også nogen bild som kunde bruges. Aften afsluttet vi ved Atlanterhavets brusende bølger. Her kunde vi har suttet hvor længe som helst om ikke vi havde de 200 km hjem til Reykjavik.

Sidste dagen var det Islands nationaldag med fest og farve. Man gik nærmest mand ur huse for at fejre og vi tog selvfølgelig del i deres glæde. Børnene var det mest strålende at se på men også de flotte biler og alt folket. Du kan følge vores rejse å billederne på siderne fremover. Håber du også får noget ud af dem. Kærlig hilsen / Yngve